Følg disse trin for at læse et EKG (elektrokardiogram) på en patientmonitor:
Tjek patientens demografiske oplysninger, såsom deres navn, alder og køn, for at sikre, at de matcher den patient, du overvåger.
Vurder baseline eller hvilerytme. Se efter en flad linje kendt som den isoelektriske linje, som indikerer, at signalet ikke opfanger nogen elektrisk aktivitet. Sørg for, at monitoren er korrekt tilsluttet, og at ledningerne er sikkert fastgjort til patientens bryst.
Observer kurveformerne på EKG-sporingen. Identificer de forskellige komponenter i bølgeformen:
P-bølge: Repræsenterer atriel depolarisering, hvilket indikerer initieringen af atriel kontraktion.
QRS-kompleks: Afspejler ventrikulær depolarisering, hvilket indikerer initiering af ventrikulær kontraktion.
T-bølge: Repræsenterer ventrikulær repolarisering, der angiver genopretningsfasen af ventriklerne.
PR-interval: Måler fra begyndelsen af P-bølgen til begyndelsen af QRS-komplekset, hvilket afspejler den tid, det tager for den elektriske impuls at rejse fra atrierne til ventriklerne.
QT-interval: Måler fra begyndelsen af QRS-komplekset til slutningen af T-bølgen, der repræsenterer den totale ventrikulære depolarisering og repolariseringstid.
Analyser rytmen ved at observere bølgeformernes regelmæssighed og konsistens. Identificer hjertefrekvensen ved at tælle antallet af QRS-komplekser i en bestemt tidsperiode (f.eks. pr. minut). Normal puls falder mellem 60-100 slag i minuttet.
Identificer eventuelle abnormiteter eller uregelmæssigheder i EKG-sporingen, såsom arytmier, iskæmiske ændringer, ledningsabnormiteter eller andre hjertesygdomme. Kontakt en sundhedspersonale eller en hjertespecialist, hvis du er usikker eller bemærker væsentlige afvigelser fra det normale.
Funktionen af et EKG (elektrokardiogram) er at måle og registrere hjertets elektriske aktivitet. Det er et ikke-invasivt diagnostisk værktøj, der bruges til at evaluere hjertets rytme, frekvens og generelle hjertesundhed. EKG'et fungerer ved at detektere og registrere de elektriske signaler, som hjertet producerer, når det trækker sig sammen og slapper af. Disse elektriske signaler opfanges af elektroder placeret på huden og forstærkes derefter og vises som en graf på en skærm eller papirstrimmel. EKG'et giver værdifuld information om hjertets elektriske aktivitet og kan hjælpe med at identificere forskellige hjertetilstande, herunder: Unormalt hjerte rytmer (arytmier): EKG kan detektere uregelmæssige hjerteslag, såsom atrieflimren, ventrikulær takykardi eller bradykardi. Myokardieinfarkt (hjerteanfald): Visse ændringer i EKG-mønsteret kan indikere et hjerteanfald eller iskæmi (nedsat blodgennemstrømning til hjertet) .Strukturelle abnormiteter: EKG-abnormiteter kan give fingerpeg om tilstande som forstørrede hjertekamre, perikarditis eller tilstedeværelse af hjerteklapproblemer. Ledningsabnormiteter: EKG kan påvise problemer i hjertets elektriske ledningssystem, såsom atrioventrikulær blok eller bundtgrenblok. Lægemiddeleffekter eller elektrolytforstyrrelser: Visse medikamenter eller elektrolytforstyrrelser kan forårsage specifikke ændringer i EKG-mønsteret. EKG'et er et væsentligt værktøj til diagnosticering og overvågning af hjertesygdomme og bruges almindeligvis i kliniske omgivelser, skadestuer og under rutinemæssige kontroller. Det hjælper sundhedsudbydere med at vurdere hjertets funktion, bestemme passende behandlinger og overvåge effektiviteten af terapier over tid.
Indlægstid: Aug-09-2023
